I 1975 løb det først af verdens største, længste og hårdeste sæbekasseløb, som fik navnet Oak City Rally.
Tanken bag løbet dengang var, at patruljerne skulle bygge deres egen vogn på patruljemøderne, udtaler Michael Nilsson, der har været med lige siden det første løb og som stadig sidder i løbsledelsen.
Man ville give spejderne noget, der kunne lære dem at samarbejde, planlægge og ikke mindst forstå ordene learning by doing. Og selvfølgelig få afprøvet deres vogn på det 10 km. hårde løb. Det første år var der 18 vogne med 5 spejdere på hver vogn, der deltog. Nu er det steget til næsten 250 vogne - altså over 1000 spejdere, der gennemfører løbet. Det er også derfor, vi for over 10 år siden blev optaget i Guinness Book of Rekord med den fine titel: Verdens største, længste og hårdeste sæbekasseløb, fortsætter Michael Nilsson.
Pudsigt nok har han aldrig selv løbet det krævende løb, men til gengæld har han gennem alle årene der er gået, ydet en ikke mindst lige så flot præstation ved hele tiden at være engageret og inspirerende for hvert år, der er gået. Efterhånden som løbet er blevet større og større, har man også fået indført professionel tidstagning. Det hele kører nu pr. computer og indscanning af stregkode, som hver vogn afleverer, når de kommer i mål. Dermed sikres den helt præcise løbstid, og det hele er sat op, så der umiddelbart efter bliver skrevet diplom ud.
Vi ser, at mange grupper bruger arrangementet som en form for gruppetur, hvor også forældrene er med, og man derved får styrket sammenholdet i gruppen. Dette er løbsledelsen opmærksom på ved planlægning af Oak City Rally. Man har bl.a. indført den nok så berømte forældreklasse, hvor de stakkels forældre også bliver sat til at lave deres egne vogn og bliver kastet ud på den 10 km lange rute.